torsdag den 24. maj 2012

Grøn og frodig plæne i en fart


Solen bager fra en skyfri himmel - og hele haven er grøn og frodig. Sådan skulle det gerne blive ved med at være, men af erfaring ved vi jo, at græsplænen meget hurtigt bliver sommertræt, hvis ikke der tages kærligt hånd om den.

Og en flot plæne er jo som regel prikken over i'et i enhver have...

Grass GTi er udviklet af Nelson Garden med det formål at give dig en smukt grøn plæne på rekordtid. Og dét helt uden risiko for overgødskning/svidninger.

Klik på linket herunder og se, hvor nemt det er:

http://www.nelson.se/filer/film_grass_gti_2011_dansk.htm

Det lille skud i vinklen mellem stammen
og bladstilken skal knibes af


Tomaterne skal knibes løbende

Er der godt gang i tomatplanterne i drivhuset?

Tomatplanter sætter masser af sideskud og kan derfor blive en smukt busket plante - men det tager al energien fra blomstersætningen.

Det er derfor nødvendigt at knibe alle sideskuddene, som fremkommer i bladhjørnerne op ad 'stammen', hvis du vil være sikker på en ordentlig høst.

Det gælder naturligvis ikke for de såkaldte 'busktomater'...

Og husk at så masser af basilikum mellem dine tomatplanter - det holder nemlig en stor del af skadedyrene på afstand.

Prøv fx den mørkløvede 'Round Midnight' eller den storbladede 'Large Leaved', der er skøn til pesto og salater.