onsdag den 2. juli 2014

Vinder af Naturlige Valg

Vinder af fine havebøger og labert havegrej er fundet.


1 præmie: Nicolai Olsen, Valby


2. præmie: Elisabeth Broch, Esbjerg


3. præmie: Jane Jensen, Føllenslev.


Stort tillykke til vinderne.


Rigtig god sommer



onsdag den 6. november 2013

Vinderne er fundet

100 stemmer blev det til i alt- men kun én fik allerflest: Finalist nr. 2, Anne Rasmussen- hjerteligt tillykke.

 

Præmien er et gavesæt bestående af en varmemåtte, vækstbelysning og stativ til ophængning af armaturet.

Så er du klar til at forspire dine frø med succes fra det tidlige forår.

Præmien er på vej...







Blandt alle de, der deltog i afstemningen og efterlod deres navn, er der trukket lod om en haveaktuel præmie: En foderautomat til jordnødder. Globens net er en nem landingsplads for mejsefugle, og den er så rummelig, at der er nok til mange fugle i mange dage for hver gang, den fyldes.


 
Vinderen blev Jesper Christiansen fra Odense. Tillykke til dig - og til dine fugle i haven ikke mindst. Præmien er på vej...
 
 
Tak til alle, der deltog med fotos og med at stemme.
 
Nelson Garden

tirsdag den 1. oktober 2013

Hvem skal vinde? Deltag i afstemningen!

I august opfordrede Nelson Garden alle til at sende et foto ind af det, der har gjort dem mest stolt i køkkenhaven i år. Der er nu udvalgt 4 finalister - og hvem der vinder, er helt op til dig (og alle de andre, der læser med).

Se billederne og læs de 4 finalisters beretninger. Skriv derefter en kommentar nederst med navnet på din favorit.

Den finalist, der får flest stemmer, vinder en herlig pakke med havetilbehør fra Nelson Garden - og blandt alle, der stemmer, trækkes der også lod om en havepræmie.

Du kan kun stemme en gang - husk at skrive dit navn, så vi kan udråbe vinderen af lodtrækningen.

Afstemningen slutter mandag den 14. oktober, og vinderne offentliggøres her på siden ugen efter.




Finalist nr. 1
 




Finalist nr. 1: "I opfordrede til at sende billeder af vores køkkenhave/afgrøde og strengt taget kan man vel ikke kalde det en afgrøde ... og dog.

Vedhæftede billede er af min Chia plante som går mig næsten op til skuldrene dvs.er  ca. 160 cm høj.

Jeg såede nogle Chiafrø som er rige på Omega- og andre fedtsyrer i det håb selv at kunne få nogle frø som jeg kunne bruge i min husholdning.

Blomst og frø ville den ikke sætte, planten er dog utroligt smuk at se på i sig selv."








Finalist nr. 2

Finalist nr. 2: "Her er min paprika "Medusa" som jeg syntes er rigtig fin. 5 - 7 cm søde paprika.

Jeg købte sidste år 5 småplanter af denne paprika. Jeg gav 3 stk væk og beholdt selv 2 stk.

De 4 af dem fik noget råd / svamp og gik ud. Kun den som jeg havde givet min nabo overlevede.

Så i efteråret fik jeg en moden frugt retur fra min nabo, som jeg tog frø af. De blev sået her i det tidlige forår, og her er så resultatet.

Fiasko 2012 - Succes 2013."
 
 



 


Finalist nr. 3: "Super hyggelig hængetomat har forløbigt givet 93 tomater. Sjovt for alle."
















Finalist nr. 4

 Finalist nr. 4: "Hej her er min succes i år... på grund af varme og kærlig pasning kan det lykkes.
Der er ik noget skønnere end at åbne døren til drivhuset og se agurkerne hænge sprøde og saftige, på række lige klar til at sætte tænderne i...mums."



fredag den 6. september 2013

Små træer til små haver

Det er ganske vist kønt med et birketræ, en rødeg og en hængepil - men det går bare ikke i en have af almindelig parcelhushave-størrelse! Træerne bliver simpelt hen for store, så de bør derimod nydes i større haver, parker og anlæg.

Der er masser af spændende og smukke træer at vælge imellem til den mindre have, og lige nu er det perfekt at plante. I weekenden er det oven i købet Havens Dag, som fejres over hele landet på planteskolerne, hvor der nok kan findes et par gode tilbud.
 
Et rigtig dejligt træ er den vinterblomstrende kirsebær Prunus subhirtella 'Autumnalis'. I de milde vintre står de nøgne grene med kønne, hvide blomster - og det er virkelig et skønt syn i de mørke vintermåneder.

Et enkelt år var jeg så heldig, at mit træ blomstrede allerede fra 15. oktober - samtidig med bladenes smukke høstfarver - helt frem til 15. april; samtidig med løvspring. I begyndelsen af marts kom der dog 8 graders frost en enkelt nat, som tog alle blomsterne, men 4 dage senere sprang nye ud. Dét år var jeg virkelig glad for træet.

I de hårde vintre blomstrer træet slet ikke, før det bliver forår, men så kommer alle blomsterne til gengæld på én gang - og hvilken smuk én.










Det ligner blomster, men er i virkeligheden svøbblade.
Koreakornel får smukke, rosarøde frugter

















Et andet, anbefalelsesværdigt træ til mindre haver er koreakornel Cornus kousa. Væksten er relativ tæt og ikke så kraftig.

Det er et meget attraktivt træ gennem hele året, og særligt når de såkaldte 'svøbblade' udvikler sig og får træet dækket med det der ligner store, hvide blomster.

Nogle sorter af koreakornel får rosa schatteringer på svøbbladene, andre får særligt store 'blomster'. De fleste planteskoler har flere sorter at vælge imellem.

Om efteråret farves løvet rødt før løvfald, og kun de nøgne grene med de røde frugter står tilbage. Frugterne er i øvrigt anvendelige til fx. marmelade.


Nelson Garden ønsker alle haveejere en dejlig Havens Dag og weekend


Tekst og foto: Marie-Louise Veber Paustian, MP Havedesign

 


fredag den 16. august 2013

Høsttid - fortæl om din succes

Når køkkenhaven bugner, bærbuskene er tunge, og frugterne på træer modnes, så ved man, at det igen i år lykkedes... Måske ikke alt, men helt sikkert en hel del. Og man føler sig på samme tid stolt og rig.

Overalt på facebook, haveblogs og -fora finder man begejstrede beskrivelser af haveejeres fine resultater - og også de små successer tæller med.

Måske var det første gang, man prøvede en bestemt grøntsag? Eller frøene var fra egen høst sidste år? Eller det gode fif fra naboen virkede?

Nelson Garden er nysgerrig og hører gerne fra dig, hvad du er særligt stolt af at have dyrket i år - og hvorfor?

Send et foto og din historie til os pr. mail: info@nelsons.dk
Skriv 'Høsttid' i emnefeltet

Så deltager du i konkurrencen om herlige havepræmier. Sidste frist for deltagelse er den 31. august.

Nelson Garden udvælger vinderne, som offentliggøres her på bloggen i september, når vinderne forinden har fået direkte besked.

onsdag den 24. juli 2013

Sensommerblomstring


Den hvide høstfloks 'David' får sjældent meldug - og den blomstrer meget længe

Hvis du er så heldig at have masser af høstfloks i din have, så er du sikret blomstring helt ind i november. Hvis ikke - så er der god grund til at tage et smut på planteskolen for at se på alle de smukke og velduftende sorter, du kan vælge imellem.
Høstfloks er sunde, robuste og vinterhårdføre stauder, der villigt blomstrer år efter år - både i fuld sol og i halvskygge. Farverne spænder fra rent hvid over rosa til violette nuancer. Nogle sorter har flere farver i den enkelte blomst.
Når nogle høstfloks får kedelige, hvide belægninger - meldug - i august, skyldes det primært en kombination af tørke og høj luftfugtighed. Skal meldug undgås, må planterne ikke mangle vand gennem forsommeren, og ud over ved vanding kan det også sikres ved at dække jorden med kompost eller selskabsplanter som fx storkenæb. En vis udtynding af blomsterstilke kan også forebygge meldug, fx ved at klippe nogle af stænglerne ned til halv højde sidst i maj. Dette vil faktisk forlænge blomstringen, så her slås flere fluer med et smæk.
Andre skønne, sensommerblomstrende stauder er fx stjerneskærm, purpursolhat og høstanemoner. Dem kan du bl.a. læse om ved at følge disse links:
 
 
 
 
 
I drivhuset er der fuld gang i modningen af tomaterne, og dyrker du forskellige slags, vil du garanteret opleve, at de hver især smager helt specielt. Har du et par virkelige favoritter imellem, er det nemt at tage frø fra de udvalgte, så du får samme slags tomater næste år - helt gratis. Husk blot, at du ikke skal tage frø af de såkaldte F1-sorter, da afkommet ikke bliver som din egen plante.

¤ Udse dig en godt moden, pæn tomat fra en sund og livskraftig plante. Tag tomatfrøene ud og læg dem til tørre på et kaffefilter. Skriv gerne navnet på tomaten på kaffefilteret med en blyant - og hvis du ikke kender navnet på tomaten, kan du i stedet beskrive tomaten mht. smag, anvendelse og størrelse.
¤ Det tager noget tid at tørre tomatfrø, fordi de er beskyttet af et slimlag. Dette lag vil klistre sig til kaffefilteret, men frøene kan alligevel sagtens lirkes af, når de skal bruges.
¤ Når frøene er helt tørre, gemmes de væk et tørt og køligt sted i en plastpose eller bøtte med tætsluttende låg.
     
Hvis du høster mange tomatfrø og synes, tørringstiden bliver for lang, kan du gære frøene. Det kan du læse mere om her
 
 
 
Nelson Garden ønsker en fortsat god sommer
 
Tekst og foto: Marie-Louise Veber Paustian, MP Havedesign

fredag den 19. juli 2013

Dét er alle anstrengelserne værd

Når hækken er klippet, og græsset er slået, tager haven sig allerbedst ud.

Stedsegrønne hække kan vente til august
I sommertørken skal plænen ikke slås særligt tit, og du kan med fordel hæve klippeskæret en smule, så græsstråene er længere og dermed holder en smule bedre på fugtigheden.
Hækken klippes bedst på en letskyet dag - og der må gerne være en smule vind, så insekterne i hækken viftes væk.

Groft sagt kan man dele hække i to slags: Løvfældende og stedsegrønne.
Vil du nøjes med at klippe hæk én gang om året, er det her i løbet af juli, de løvfældende hække som liguster, bøg og tjørn klippes. Hvis de klippes tidligere, bliver du nødt til at klippe igen omkring månedsskiftet august/september.

Stedsegrønne hække som fx taks, cypres og gran kan vente helt til august med året klipning. Kan du ikke vente så længe, er det bedste tidspunkt for den tidlige klipning sidst i april (men så kommer du til at klippe igen i august!)
Vil du læse mere om hækklipning, så følg disse links:

 

Det er nu, du får løn som forskyldt

I køkkenhaven er der for længst taget hul på høstsæsonen med jordbær, kartofler, salater og bladafgrøder i øvrigt. Agurkerne følger nu trop, og mange har nok også allerede smagt de første tomater. Auberginer og peberfrugter vokser roligt dag for dag i drivhuset, og udendørs er det især squash, der gør sig bemærket.
Det er jo herligt, at forårets anstrengelser på den måde bærer frugt, og der er ikke meget, der kan konkurrere med smagen af det hjemmedyrkede.
Der er stadig masser, der kan sås: Bladbeder, radiser, rødbeder, majroer, salater og ærter fx. Der er ingen grund til at have tomme pladser i køkkenhaven endnu. Husk blot at vande lidt ekstra, så længe den danske sommer viser sig fra sin allerbedste side.

Nelson Garden ønsker alle en fortsat solrig sommer