onsdag den 28. marts 2012

Det hvide bed

Har du bemærket, at hvide blomster på det nærmeste lyser ved tusmørke og i måneskin? Hvis du hører til de, der elsker at sidde ude til sidst på de lune sommeraftener, bør du have hvide blomster rundt omkring i haven, så du kan sidde og nyde dem - selv når alle andre blomster forsvinder i tusmørket.
Måske har du lyst til ligefrem at anlægge et helt bed - udelukkende med hvide blomster? Det behøver slet ikke være besværligt, men skal det være kønt, er der her et par gode råd:

Vælg planter med 
  • forskellige former fx lette blomsterskyer, kompakte blomsterhoveder og høje spir
  • hvidbroget løv
  • sølvgråt løv
og tilfør masser af skønne sommerblomster, der blomstrer villigt hele sommeren igennem - også når dine stauder holder pause.

Kornblomst 'Snowman' (øverst til venstre)  Djævelen i busken 'African Bride' (nederst til venstre)  Brudeslør 'Snowflake' (i midten) 
Stolt kavaler 'Purity' (øverst til højre)  Ærteblomst 'Royal White' (nederst til højre)
Har du lyst til at forspire dine sommerblomster og derved få et forspring, er det et godt tidspunkt nu. Brug fx en Pluggbox og så i fugtig så- og priklejord, så frøet er dækket af ca. lige så meget jord, som frøet er tykt. Ofte er det altså ganske lidt jord! Dæk på toppen med et tyndt lag Vermiculite, så jordens fugtighed bevares. (Se evt. forhandlerlisten til højre)

Så er det bare om at vente... og når de nye småplanter har 2 sæt rigtige blade over det første sæt - kimbladene - flyttes planterne over til en lidt større potte, hvor de kan vokse sig større og stærkere og klar til udplantning midt i maj.

Nelson Garden ønsker god fornøjelse i haven.

Psst: Hvis du har lyst til at læse andre haveblogs med inspiration til Det hvide bed, så prøv disse links:
http://den-frodige-have.blogspot.com/2011/03/det-hvide-bed.html 
http://enghoj-have.blogspot.com/search/label/Den%20hvide%20have

Ingen kommentarer:

Send en kommentar