
Der er masser af spændende og smukke træer at vælge imellem til den mindre have, og lige nu er det perfekt at plante. I weekenden er det oven i købet Havens Dag, som fejres over hele landet på planteskolerne, hvor der nok kan findes et par gode tilbud.

Et enkelt år var jeg så heldig, at mit træ blomstrede allerede fra 15. oktober - samtidig med bladenes smukke høstfarver - helt frem til 15. april; samtidig med løvspring. I begyndelsen af marts kom der dog 8 graders frost en enkelt nat, som tog alle blomsterne, men 4 dage senere sprang nye ud. Dét år var jeg virkelig glad for træet.
I de hårde vintre blomstrer træet slet ikke, før det bliver forår, men så kommer alle blomsterne til gengæld på én gang - og hvilken smuk én.
Det ligner blomster, men er i virkeligheden svøbblade. |
Koreakornel får smukke, rosarøde frugter |
Et andet, anbefalelsesværdigt træ til mindre haver er koreakornel Cornus kousa. Væksten er relativ tæt og ikke så kraftig.
Det er et meget attraktivt træ gennem hele året, og særligt når de såkaldte 'svøbblade' udvikler sig og får træet dækket med det der ligner store, hvide blomster.
Nogle sorter af koreakornel får rosa schatteringer på svøbbladene, andre får særligt store 'blomster'. De fleste planteskoler har flere sorter at vælge imellem.
Om efteråret farves løvet rødt før løvfald, og kun de nøgne grene med de røde frugter står tilbage. Frugterne er i øvrigt anvendelige til fx. marmelade.
Nelson Garden ønsker alle haveejere en dejlig Havens Dag og weekend
Tekst og foto: Marie-Louise Veber Paustian, MP Havedesign